TVM Heltindernes rejse

I dag afslutede vi dramaturgiforløbet og i 11. time nåede vi et smut omkring Christoffer Vogler og Heltens rejse. Derfor det lille billede af journalisten der glad og fro begir sig ud i verden, hvor overraskelserne, farerne og de gode historier venter. Fuld fart ind i the extraordinary world – som fish out of water eller havkat i et hyttefad. Snart vil han møde en mentor – fx. indianeren der ser hvordan han forsvarer den lille dreng i Soltemplet – overskride tærskler og bevæge sig ind i the inmost cave som i Faraos cigarer, og der gennemgå prøver der bringer ham og hans nærmeste tæt på døden, men med nye erkendelser til følge. Tag i øvrigt og prøv berettermodellen af på en enkelt side fra et tintin album, og I vil opdage at der er anslag, præsentation – måske uddybning – men i hvert fald et vendepunkt og et setup til næste side. Hvorfor? Sikkert fordi de oprindeligt blev bragt som enkeltsider i et ugeblad og derfor skulle fungere som selvstændige historier – scener i en længere fortælling.

Når vi nu er så vidt omkring er der naturlig nok nogle ting I som studerende gerne vil have mere af. Et af de emner vi talte om var fx. om der kommer opfølgende undervisning om, hvordan man skriver speaken, fordi I måske oplever et behov netop der. Der gælder det som med andre af de kommende forløb, at I vil komme til at opleve at blive introduceret til mange forskellige områder af tilrettelæggelsen, men vi vil ikke komme til at undervise i “det hele”. Noget af det vil vi vende tilbage til fra en ny vinkel, men meget af det ser vi som døre vi åbner for jer, og hvor det er op til jer at gå ind gennem dem og udforske hvad er ligger bag. Der vil komme masser af øvelser, der vil kunne give jer muligheden, men det er I høj grad op til jeres ildhu og ambitioner, hvor langt I går med det. Vi har som mål at udstyre jer med værktøjerne til at kunne øve både det produktionelle og teoretiske – også efter klasseundervisningen slutter – og det er det der skal til for at det rykker. For os er det både et pædagogisk princip at vi mener man bedst lærer når man prøver selv – og når man gør det igen og igen af egen drift, og det er et spørgmål om de ressourcer, der er til at følge det I gør og give individuel sparring.

I vil også opleve at de forskellige undervisere I møder kan have forskellige versioner af, hvordan tingene gøres bedst, og at de bruger begreberne forskelligt. Det er et vilkår i denne branche, som ikke hviler på tykke lærebøger og autoriseret teori, men i højere grad på fortællemæssigt og kreativt drive – ofte båret af personligt engagement. Det kan være frustrerende, fordi man løbende skal aflære for at lære, og omstille sig for at være tunet ind. Men se det som en motor der gør livet – og studiet – lidt mindre forudsigeligt og dermed lidt mere underholdende. Og gå som Tintin ud i verden med et koslik i panden og tænk jer så til en kærlig hund ved jeres side.