Hvordan går det med at speake?

Nu har vi tæsket lidt rundt i speakens dramaturgi, I har været i selskab med Puk Sharbau et par dage og også selv prøvet stemmerne af. Det kan godt være voldsomt blufærdigt at speake mens andre lytter, og meget intimiderende at høre sin egen stemme på en ny måde. Vi lever i et land, hvor den mundtlige tradition er meget svagere end i f.eks. England eller USA, hvor man i langt højere grad dyrker det med at læse op og foredrage for hinanden. Så det vil være nyt for de fleste. Men stemmen er et facinerende instrument. Man siger nok at øjet er sjælens spejl, men stemmen vil ofte være døren derind – og for jer endnu et godt værktøj til at åbne for andres opmærksomhed, når I prøver at kommunikere en historie.

Hvis nogen har lyst til at byde ind med nogle læringspunkter på speakområdet er jeg lutter øren – og hvis der er emner vi skal tage op i morgen så sig til!