I fredags gjorde vi noget anderledes. Med udgangspunkt i kompetencehjulet – som I selv var med til at fylde mening i – og med hjælp fra en anden studerendes spørgsmål, havde I muligheden for at undersøge jeres egne mål og udvikling. Udbyttet af den slags vil altid være meget individuelt, det var det også i følge jer selv. For nogen oplevedes det som om “vi ikke rigtig lavede noget”, for andre var det “meget intenst”. Der er ikke nogen fælles sandhed om den sag, måske vil billedet en anden dag være vendt på hovedet.
Ideen med at interviewe hinanden i de meget formalistiske rammer – det med at man har en observatør, at “tæppet” bliver trukket ned, mens man lytter til de andre der taler om en osv. kan godt virke lidt fremmed. Men tro mig – hvis man tager det alvorligt og kaster sig ind i det, er det en rigtig god måde at bruge hinanden på – og der er rigtig god mulighed for at komme til at se verden fra en ny vinkel. Senere vil vi prøve det på jeres journalistiske historier, og det vil kunne hjælpe jer til at “sparre” med hinanden før I kaster jer ud i opgaverne.
Sådan her ser det reflekterende team ud – sådan rent strukturelt.
(Klik på billedet hvis I vil se det fulde – kan ikke rigtig få det skåret til)
Der blev også lagt nogel nye forslag til hvad et læringspunkt (learning point) egentlig er for noget – og hvad man kan bruge det til:
- 10 øren falder (har vi haft før)
Aha!
Et erkendelsesmoment
Det jeg vil gøre om næste gang
Det jeg skal arbejde med
Og her er nogle af kommetarerne til hvad det reflekterende team kunne bidrage med:
En af kommentarerne var at det sværeste i verden er at sige hvad man er god til. En god og ærlig kommentar, men også interessant. Har Janteloven sat sit aftryk – og har I som Esben Arnakke brug for at stikke af og slå nogen i hjel? (En flygtning krydser sit spor).
Der var nogle rigtig gode indspil i jeres udfyldning af kompetencehjulet og dets seks retninger. Der var også nogle af jer, der ikke syntes de seks parametre gav så meget mening, så måske skal vi udvikle vores eget. F.eks. syntes I der manglede dimensioner der knytter sig til kreativitet og intuition. Godt set – men det kunne vel også være noget der ligger i den personlige dimension?
Her er i hvert fald et par af jeres bud på hvordan man kan fylde mening i kompetencehjulet.
Resten af jeres udmærkede bidrag hænger stadig på tavlen – så tag et kig på dem og tænk videre over hvad vi kan bruge det her til. Og fortæl mig gerne om det.








0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.