Forbrydelsen – the day after

Her er en ret grundig artikel om Forbrydelsen, både dens miljøskildringer, inspirationer, dramaturgiske grundplot, karaktertegninger m.m. Den er skrevet af Gunhild Agger, der også har skrevet doktorafhandling om Dansk TV Drama. Artiklen er fra KommunikationsForum – et site for så nogen som jer. God læsning.

Gunhild Agger om Forbrydelsen

Ny trend – fra VJ til Mojo

En del af den uddannelse I er i gang med sigter mod profession reporter anno 2007, der betegnes VJ – VideoJournalist. Det er en mandshæren, der kan dække begivenheder og selv både researceh, vinkle, filme, klippe, speake osv. Det er den vej det går mange steder, og i sær når det drejer sig om historier fra mindre organisationer (F.eks. Ungdommens røde kors, Sex og Samfund, Dansk Ungdoms Fællesråd), der skal ud og ligge på nettet. Det er derfor vi går op i den megen produktionsrutine og det at I behersker alle dele af processen – OG kan tage vare på egen læring og ledelse.

Men tingene bevæger sig – og det har de sikkert gjort mange gange inden i rammer arbejdsmarkedet for alvor – selvom I jo får en ilddåb allerede med praktikken. Den nye tendens, som ligger i forlængelse af ovennævnte, er MoJos – “Mobile Journalist”. Ideen er fortsat journalisten der kan multitaske og som har en stor fleksibilitet, men nu også en meget stor moiblitet, der sikrer at man er til stede, der hvor tingene sker, og kan sende sine historier derfra. Ydermere gøres der meget ud af at historierne serveres med dialog og kommentar mulighed for dem der læser/ser dem. Det kunne man jo forestille sig kunne føre til løbende research til journalisten fra et lokal område, der følger med i en sag. Der ligger to artikler om MoJo’s på Updates hjemmeside. Her er et link til nogle amerikanske erfaringer.

Amerikanske MoJos

Klaus Madsen fra Thisted har også været i gang. Ham kan I læse om her.

Updateartikel om Klaus Madsen

TVM Heltindernes rejse

I dag afslutede vi dramaturgiforløbet og i 11. time nåede vi et smut omkring Christoffer Vogler og Heltens rejse. Derfor det lille billede af journalisten der glad og fro begir sig ud i verden, hvor overraskelserne, farerne og de gode historier venter. Fuld fart ind i the extraordinary world – som fish out of water eller havkat i et hyttefad. Snart vil han møde en mentor – fx. indianeren der ser hvordan han forsvarer den lille dreng i Soltemplet – overskride tærskler og bevæge sig ind i the inmost cave som i Faraos cigarer, og der gennemgå prøver der bringer ham og hans nærmeste tæt på døden, men med nye erkendelser til følge. Tag i øvrigt og prøv berettermodellen af på en enkelt side fra et tintin album, og I vil opdage at der er anslag, præsentation – måske uddybning – men i hvert fald et vendepunkt og et setup til næste side. Hvorfor? Sikkert fordi de oprindeligt blev bragt som enkeltsider i et ugeblad og derfor skulle fungere som selvstændige historier – scener i en længere fortælling.

Når vi nu er så vidt omkring er der naturlig nok nogle ting I som studerende gerne vil have mere af. Et af de emner vi talte om var fx. om der kommer opfølgende undervisning om, hvordan man skriver speaken, fordi I måske oplever et behov netop der. Der gælder det som med andre af de kommende forløb, at I vil komme til at opleve at blive introduceret til mange forskellige områder af tilrettelæggelsen, men vi vil ikke komme til at undervise i “det hele”. Noget af det vil vi vende tilbage til fra en ny vinkel, men meget af det ser vi som døre vi åbner for jer, og hvor det er op til jer at gå ind gennem dem og udforske hvad er ligger bag. Der vil komme masser af øvelser, der vil kunne give jer muligheden, men det er I høj grad op til jeres ildhu og ambitioner, hvor langt I går med det. Vi har som mål at udstyre jer med værktøjerne til at kunne øve både det produktionelle og teoretiske – også efter klasseundervisningen slutter – og det er det der skal til for at det rykker. For os er det både et pædagogisk princip at vi mener man bedst lærer når man prøver selv – og når man gør det igen og igen af egen drift, og det er et spørgmål om de ressourcer, der er til at følge det I gør og give individuel sparring.

I vil også opleve at de forskellige undervisere I møder kan have forskellige versioner af, hvordan tingene gøres bedst, og at de bruger begreberne forskelligt. Det er et vilkår i denne branche, som ikke hviler på tykke lærebøger og autoriseret teori, men i højere grad på fortællemæssigt og kreativt drive – ofte båret af personligt engagement. Det kan være frustrerende, fordi man løbende skal aflære for at lære, og omstille sig for at være tunet ind. Men se det som en motor der gør livet – og studiet – lidt mindre forudsigeligt og dermed lidt mere underholdende. Og gå som Tintin ud i verden med et koslik i panden og tænk jer så til en kærlig hund ved jeres side.

Link til Læring

tjek lige dette underholdende link om veje til læring – og så afprøv din højre-venstre hjernehalvdel balance på den dansende pige i vild med dans

http://learningzone.wordpress.com/

News

Smut over på linket til Mediawatch og læs nyheden om Deadline (DR2) som satser mere på udland. Den proces var forbi skolen her for et par måneder siden, hvor Arne Notkin (ny DR2 chef) med Kirstines mellemkomst var herude og sætte det andet TVMhold i gang med en lille udviklingsproces på et nyt program. Det gik rigtig godt – ideerne blev båret videre til Deadlineredaktionen, og Arne var så begejstret for oplevelsen med de studerende, at han meldte sig under praktikfanerne og tog en praktikant her ud fra.

Hvordan går det med at speake?

Nu har vi tæsket lidt rundt i speakens dramaturgi, I har været i selskab med Puk Sharbau et par dage og også selv prøvet stemmerne af. Det kan godt være voldsomt blufærdigt at speake mens andre lytter, og meget intimiderende at høre sin egen stemme på en ny måde. Vi lever i et land, hvor den mundtlige tradition er meget svagere end i f.eks. England eller USA, hvor man i langt højere grad dyrker det med at læse op og foredrage for hinanden. Så det vil være nyt for de fleste. Men stemmen er et facinerende instrument. Man siger nok at øjet er sjælens spejl, men stemmen vil ofte være døren derind – og for jer endnu et godt værktøj til at åbne for andres opmærksomhed, når I prøver at kommunikere en historie.

Hvis nogen har lyst til at byde ind med nogle læringspunkter på speakområdet er jeg lutter øren – og hvis der er emner vi skal tage op i morgen så sig til!

Hvad fik I ud af processen?

I fredags gjorde vi noget anderledes. Med udgangspunkt i kompetencehjulet – som I selv var med til at fylde mening i – og med hjælp fra en anden studerendes spørgsmål, havde I muligheden for at undersøge jeres egne mål og udvikling. Udbyttet af den slags vil altid være meget individuelt, det var det også i følge jer selv. For nogen oplevedes det som om “vi ikke rigtig lavede noget”, for andre var det “meget intenst”. Der er ikke nogen fælles sandhed om den sag, måske vil billedet en anden dag være vendt på hovedet.

Ideen med at interviewe hinanden i de meget formalistiske rammer – det med at man har en observatør, at “tæppet” bliver trukket ned, mens man lytter til de andre der taler om en osv. kan godt virke lidt fremmed. Men tro mig – hvis man tager det alvorligt og kaster sig ind i det, er det en rigtig god måde at bruge hinanden på – og der er rigtig god mulighed for at komme til at se verden fra en ny vinkel. Senere vil vi prøve det på jeres journalistiske historier, og det vil kunne hjælpe jer til at “sparre” med hinanden før I kaster jer ud i opgaverne.

Sådan her ser det reflekterende team ud – sådan rent strukturelt.

(Klik på billedet hvis I vil se det fulde – kan ikke rigtig få det skåret til)

Der blev også lagt nogel nye forslag til hvad et læringspunkt (learning point) egentlig er for noget – og hvad man kan bruge det til:
- 10 øren falder (har vi haft før)

Aha!

Et erkendelsesmoment

Det jeg vil gøre om næste gang

Det jeg skal arbejde med

Og her er nogle af kommetarerne til hvad det reflekterende team kunne bidrage med:

En af kommentarerne var at det sværeste i verden er at sige hvad man er god til. En god og ærlig kommentar, men også interessant. Har Janteloven sat sit aftryk – og har I som Esben Arnakke brug for at stikke af og slå nogen i hjel? (En flygtning krydser sit spor).

Der var nogle rigtig gode indspil i jeres udfyldning af kompetencehjulet og dets seks retninger. Der var også nogle af jer, der ikke syntes de seks parametre gav så meget mening, så måske skal vi udvikle vores eget. F.eks. syntes I der manglede dimensioner der knytter sig til kreativitet og intuition. Godt set – men det kunne vel også være noget der ligger i den personlige dimension?

Her er i hvert fald et par af jeres bud på hvordan man kan fylde mening i kompetencehjulet.

Resten af jeres udmærkede bidrag hænger stadig på tavlen – så tag et kig på dem og tænk videre over hvad vi kan bruge det her til. Og fortæl mig gerne om det.

hi 7-11

Velkommen til rejsegilde på den nye blog TVMedielift. Bloggen her vil være i luften resten af jeres uddannelsesforløb, som en fælles svævebane der kan løfte os op i de lærende luftlag. Derfra kan vi vende tingene og erfaringerne endnu en gang – og se mediecirkusset – og os selv – lidt på afstand. Bagefter kan vi jo finde ud af om det er en god ting at lægge i forlængelse af undervisningen i klassen.

Jeg vil kaste nogle ting på banen, og I er velkomne til at gøre det samme. Så om den bliver en succes og et dynamisk virtuelt samtalerum afhænger også af jer.

Der var lidt tomt i blikkene i dag, da vi talte om læringspunkter. Jeg tror ikke det er fordi I ikke ligger inde med nogen, men tanken om at finde dem frem kan være lidt uvant – og måske er det ikke det der er blevet efterspurgt før. Måske kan selve begrebet også volde lidt problemer at forstå – og fair nok – det er jo lidt abstrakt. Selv har jeg jo altså fået det præsenteret på denne her måde:

”…..En forskel i min opfattelse/forståelse, der åbner et anderledes handlingsrum for mig (åbner for en ny og mulig erfaringsverden)…og som jeg kan håndtere i min praksis fremover…”

Hvis man tænker lidt over det er det måske som Kristian udtrykte det: når 10 øren falder – den skal bare ikke falde for tungt og ikke oven i skalden. Det er det, der ligger i, at man skal kunne håndtere de nye informationer, og bruge dem i sin praksis fremover. Det er altså en pointe, noget læring, som ikke vender for voldsomt op og ned på det hele. Vi lærer bedst en lille smule af gangen.